Spørgsmål og svar om antibiotika

Hvad er antibiotika, og hvad virker det på? Hvor alvorligt er problemet med modstandsdygtige bakterier? Få svarene her.

Hvad er antibiotika?

Antibiotika er lægemidler, som er målrettet mod bekæmpelsen af bakterier. Penicillin er det mest brugte antibiotikum, men der findes mange andre typer.

Hvad virker antibiotika på?

Antibiotika virker kun på infektioner, der skyldes bakterier. Forskellige antibiotika virker på forskellige bakterier, og intet antibiotikum virker på alle bakterier. Der er også forskel på, hvilke organsystemer de enkelte antibiotika virker på: nogle virker på hele kroppen, mens andre kun virker på et bestemt område.

Hvad virker antibiotika ikke på?

Antibiotika virker ikke på sygdomme, der skyldes virus. Antibiotika skal fx ikke bruges ved forkølelse og influenza, da disse infektioner altid skyldes virus.

Kan virus aldrig behandles? 

Nogle vira kan behandles med specifik medicin (antivirale midler), fx herpes virus (der giver forkølelsessår og helvedesild) eller influenzavirus, men for de fleste infektioner med virus findes der ingen specifik behandling. 

Kan kroppen helbrede sig selv? 

Uanset om sygdommen skyldes bakterier eller virus, så vil kroppen i mange tilfælde helbrede sig selv uden behandling med antibiotika. Kroppens immunforsvar bekæmper bakterier og virus med f.eks. feber og ved at danne antistoffer. I nogle tilfælde vil lægen dog alligevel anbefale en behandling med antibiotika for at undgå, at infektionen udvikler sig til noget mere alvorligt. 

Hvor lang tid tager det at blive rask? 

Sygdom sætter ofte vores tålmodighed på prøve. Vi ønsker af gode grunde at blive raske så hurtigt som muligt. Men sagen er, at infektioner – uanset om de skyldes virus eller bakterier – tager tid at komme sig over.

Ved typiske vintersygdomme som fx hoste og bihulebetændelse, kan der gå mere end to uger, før du er helt rask.

Varighed af symptomerne ved almindelige sygdomme (vejledende)
Mellemørebetændelse 3-5 dage
Ondt i halsen 3-5 dage
Forkølelse 1-2 uger
Øjenbetændelse Op til 14 dage
Influenza Omkring 2 uger
Bihulebetændelse Omkring 2½ uge
Akut bronkitis (hoste) 1-2 uger (op til 4 uger)

Kan jeg bruge andres eller gamle rester af antibiotika?  

Nej, for det er ikke sikkert, at den virker mod lige præcis den infektion, du lider af. Desuden kan den selvfølgelig være blevet for gammel og derfor uvirksom. Du skal derfor altid søge læge, hvis du tror, du har brug for antibiotika. Det er kun lægen, der kan afgøre, om du skal have antibiotika og hvilken type antibiotika du skal have. Gem ikke overskydende antibiotika, brug aldrig gamle rester og lån ikke antibiotika af andre. Aflever overskydende antibiotika på apoteket. 

Hvad er resistente/modstandsdygtige bakterier? 

Resistente bakterier er bakterier, der er modstandsdygtige over for det antibiotikum, man behandles med (fx penicillin). Derfor vil bakterien fortsætte med at vokse og give sygdom på trods af, at man tager penicillin. Det kan i så fald blive vanskeligere at behandle sygdommen. Sygdom som skyldes resistente bakterier kan være alvorlig - og i værste fald dødelig. 

Kan man behandle en resistent bakterie?  

Ja, det kan man som regel godt. Langt de fleste bakterier er ikke resistente over for alle typer antibiotika.

For at finde ud af hvad en resistent bakterie kan behandles med, tager man en prøve fra infektionen, fx urin ved urinvejsinfektion eller en podning fra et betændt sår. Prøven undersøges på en mikrobiologisk afdeling. Undersøgelsen viser, hvilken bakterie der er tale om og hvilke typer antibiotika, man kan behandle med. En mikrobiologisk undersøgelse tager normalt 1-2 dage, men kan godt tage længere tid. 

Har jeg øget risiko for at blive smittet med resistente bakterier i udlandet? 

Ja, mange steder er forekomsten af antibiotikaresistente bakterier meget højere end i Danmark. Det er heller ikke ualmindeligt at få bakterier, der er resistente over for flere typer antibiotika på én gang (multiresistente bakterier). Det er derfor vigtigt, at du fortæller din læge, hvis du er blevet syg i udlandet eller umiddelbart efter, at du er kommet hjem fra udlandet. Her er det især vigtigt at du fortæller, hvis du har været i kontakt med sundhedsvæsenet i udlandet, fx har købt håndkøbsmedicin eller har været indlagt. Så vil lægen tage en prøve fra infektionen og/eller tage højde for det ved valg af antibiotikabehandling. 

Hvor alvorligt er problemet med resistente bakterier? 

Gennem de sidste 10 år er problemet med resistente bakterier vokset betydeligt, især i udlandet men også i Danmark. Det skyldes, at mange resistente bakterier nu har tilpasset sig, så de ikke alene overlever og spreder sig på hospitaler, men i stadigt større omfang også spredes ude i samfundet blandt ellers helt raske mennesker. Herudover er der også i stigende omfang smitte af resistente bakterier fra husdyr til mennesker (fx methicillin-resistente Staphylococcus aureus, også kaldet MRSA).

Ifølge WHO er problemet med resistente bakterier en af de største trusler mod menneskers sundhed. 

Kan vi undgå resistente bakterier? 

Vi kan ikke undgå, at bakterier udvikler resistens, men vi kan bremse udviklingen ved kun at give antibiotika, når det er nødvendigt og begrænse brugen af bredspektrede antibiotika. 

Kan forbruget af antibiotika sættes ned?   

Ja!! Vi skal kun anvende antibiotika til infektioner, der skyldes bakterier OG hvor behandlingen kan sikre mod alvorlige/ livstruende infektioner eller afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Som patienter kan vi også medvirke til et fornuftigt brug af antibiotika, fx ved ikke at forvente at få antibiotika til mindre alvorlige infektioner.

Men vi kan også gøre mere for helt at undgå at blive syge og undgå at smitte andre. Vi kan fx sørge for god hygiejne og blive hjemme fra arbejde, skole og daginstitution, til vi er raske.

  

 

Vil du vide mere om antibiotika og rationel brug af disse, klik ind på antibiotika eller ej.

Vil du vide mere om antibiotika og rationel brug af disse, klik ind på antibiotika eller ej.