Antibiotikaforbrug i Danmark
På verdensplan hører Danmark stadig til blandt de lande, hvor antibiotikaforbruget pr. indbygger er lavt. Alligevel er det totale antibiotikaforbrug steget siden 1995, hvor DANMAP startede med at overvåge forbruget. Overvågningen af antibiotikaforbruget i Danmark sammendrages i DANMAP-rapporten, som udgives hvert efterår. Det overordnede antibiotikaforbrug i Danmark er faldende siden 2011, hvilket primært skyldes et fald i antibiotikaforbruget blandt praktiserende læger.
DANMAP har overvåget antibiotikaforbruget siden 1995. De første 10 år steg forbruget og toppede i 2011. Siden har man, især blandt praktiserende læger, set et faldende forbrug, der dog fortsat ligger højere end ved overvågningens start.
Antibiotikaforbruget i primærsektoren (praktiserende læger, praktiserende speciallæger samt tandlæger)
Primærsektoren stod i 2022 for 88 % af hele Danmarks antibiotikaforbrug. Der er observeret et fald i primærsektorens forbrug af antibiotika på 1,3 % fra 2019 til 2022. Overordnet de sidste 10 år, er der brugt 16 % mindre antibiotika i primærsektoren i 2022 ift. 2013.Ud af de ni typer af antibiotika er det penicillinerne, som står for 65 % af al udskrevet antibiotika i primærsektoren. Halvdelen af penicilinforbruget i primærsektoren kommer henholdsvis fra penicilliner med udvidet spektrum (amoxicillin, ampicillin, pivampicillin) og β-laktamase sensitive penicilliner (benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin) som hver især udgør 25 % af det samlede antibiotikaforbrug.
Antibiotikaforbruget i sekundærsektoren (Hospitaler, uden psykiatriske afdelinger og hospice)
Det totale forbrug af antibiotika på de danske hospitaler er steget gennem de sidste 10 år. Se Antibiotikaforbruget på hospitalerne stiger (ssi.dk).Der ses især en bekymrende stigning i brugen af de mere bredspektrede kombinationspenicilliner (amoxicillin i kombination med clavulansyre eller piperacillin kombineret med tazobactam). Ligeledes ses en bekymrende stigning af brugen af de antibiotika, som er særligt udvalgte til behandlingen af MRSA (link) og VRE (link).
Det er tre typer af antibiotika (cefalosporiner, flouroquinoloner og carbapenemer), som i Danmark er reserverede til behandling af særligt svære antibiotikaresistente infektioner. Selvom der er spottet en lille stigning i brugen af disse på hospitalerne, er niveauet stadig langt lavere end i 2013.
Det bekymrende i de observerede tendenser er, at des mere og des bredere antibiotika der bruges, des større er risikoen for udvikling af resistente bakterier overfor de antibiotika, vi har til rådighed dag.
Antibiotikaforbruget i forhold til alder
Det er primært små børn (0-4 år) og ældre (+80 år), der i Danmark behandles med antibiotika. Glædeligt har man også i disse aldersgrupper de sidste 10 år set et fald i forbruget. Dog har man i forbindelse med overvågningen af antibiotikaforbruget på plejehjem set, at ældre på plejehjem i 2022 fik 88 % mere antibiotika end ældre bosættende i eget hjem. Trods et dokumenteret fald i forbruget af antibiotika i denne aldersgruppe (>65 år), fik plejehjemsbeboere udskrevet 1,2 flere recepter mod blærebetændelse end ikke plejehjemsbeboere i 2022. Årsagen til denne kraftige forskel i behandling vides ikke, men man må mistænke en vis grad af overbehandling af ældre på plejehjem. De fleste >80-årige har naturlige bakterier i urinen, så det er kun hvis der er symptomer på blærebetændelse og samtidig fund af bakterier, at behandling er indiceret.Antibiotikaforbruget til dyr
De fleste antibiotika, der bruges til behandling af mennesker, anvendes også til dyr. Forbruget af antibiotika i dyr medvirker også til udvikling af resistens i bakterier. Bakterier kan overføres fra dyr til mennesker - de mest kendte er Salmonella og Campylobacter.Nyere undersøgelser har vist, at andre bakterier også kan overføres fra dyr til mennesker enten via direkte kontakt til dyrene (fx husdyr-MRSA) eller via fødevarer (fx E. coli). Det har derfor betydning, hvilke antibiotika der anvendes til behandling af dyr, idet resistente bakterier, der er overført fra dyrene eller fødevarer, kan give infektioner hos mennesker.
Infektionerne kan være svære at behandle, hvis bakterierne er meget resistente.
Ligesom ved mennesker, overvåges mængden af antibiotika til dyr også. Der er også her, efter der er sat fokus på dette, set et fald i det samlede antibiotikaforbrug hos dyrebesætninger.
Man kan læse mere om antibiotikaforbruget i Danmark blandt dyr og mennesker og overvågningen heraf i DANMAP-rapporten. (danmap.org)
Leveringsvanskeligheder
Efter covid-19-pandemien er der registreret forsyningsvanskeligheder blandt flere typer af antibiotika også i Danmark. Man har dog kunnet skaffe et lignende præparat, hvorfor patienter ikke blev dårligere behandlet i denne periode.
Frygten for fremtiden er dog, at man vil opleve reele forsyningsvaskeligheder på antibiotikafronten, at manglende leveringer kan medføre øget forbrug af mere bredspektrede antibiotika og derved øge risikoen for øget mængde antibiotikaresistens. Årsagen til denne bekymring ligger blandt andet i faldende antibiotikaproduktion og forskning i udvikling af nye præparater ligeså.
Den til grundlæggende årsag til dette menes værende manglende økonomisk gevinst for producenter. I Europa ønskes det at tage hånd om et sådant problem på forkant, hvorfor EU har afsat midler til forskellige initiativer, alle til formål at sikre en god leverance af de ”gamle” gode smalspektrede antibiotika. Statens Serums Institut bidrager til dette arbejde.
| Fakta om antibiotikaforbrug og multiresistente bakterier i Danmark |
|