Spørgsmål og svar om husdyr-MRSA

Hvis du arbejder i en stald med MRSA, er der stor sandsynlighed for at få MRSA. MRSA vil især være i støvet og på grisene, og du risikerer derfor at transportere MRSA fra sted til sted med dine hænder og dit arbejdstøj. Der er dog flere ting, du kan gøre for ikke at tage MRSA-bakterier med hjem.

Vi anbefaler, at du:

• i løbet af dagen regelmæssigt vasker hænder med vand og sæbe
• desinficerer dine hænder med ethanolsprit 70-85% tilsat glycerol, når du forlader forrummet
• efter endt arbejde tager bad og skifter til rent tøj i et rent område. Opbevar det rene tøj i et lukket skab eller i en plastpose, således at det ikke ”forurenes” af MRSA fra støvet
• undgår at bringe ting fra staldområdet ind i husstanden fx privat-mobiltelefoner, pc’er o.l. (Se afsnittet "Husdyr-MRSA på arbejdstøj og mobiltelefoner")
• vasker dit arbejdstøj i staldområdet ved mindst 60 grader C.
• følger Branchevejledningen om MRSA 398 i svinebesætninger
• følger anvisningerne i hygiejnekurset.

Tips:

• Hvis dine hænder IKKE er synligt snavsede eller våde, kan du i stedet desinficere dine hænder med ethanolsprit 70-85% tilsat glycerol. Synligt snavsede hænder skal altid vaskes med vand og sæbe og tørres i papir, før de indgnides i håndsprit. Det skyldes at sprit inaktiveres af snavs
• Håndklæder skal være af papir og til engangsbrug, fordi stofhåndklæder er samlested for bakterier
• Dine hænder skal være tørre, når du bruger håndsprit, fordi vand fortynder håndspritten og gør den virkningsløs (se informationsmateriale om "Håndhygiejne").

Personer, der bor sammen med en ansat i svineproduktionen, har en øget risiko for at blive bærer af MRSA.

Danske undersøgelser viser, at omkring 10-15% af de personer, der bor sammen med en, der arbejder med grise, er smittet med husdyr MRSA. Hvis der bliver konstateret MRSA hos ansatte eller i besætningen anbefales det, at alle i husstanden undersøges (podes) for MRSA.

Svaret afhænger af, om arbejdet foregår inde i staldene eller ej.

Håndværkere, dyrlæger, konsulenter o.l. som IKKE arbejder i staldene:

MRSA-risikoen er yderst begrænset. Efter besøget skal hænderne vaskes grundigt og desinficeres med ethanolsprit 70-85% tilsat glycerol. Sprit kan kun anvendes, hvis hænderne ikke er synligt snavsede eller våde.

Håndværkere, dyrlæger, konsulenter o.l. som arbejder inde i staldene:

Hvis man arbejder i en stald med MRSA, er risikoen for at blive forurenet med MRSA stor. MRSA vil især være i støvet og på grisene, og du risikerer derfor at flytte MRSA fra sted til sted med dine hænder og dit arbejdstøj. Men personer, der ikke kommer dagligt i en stald, har gode muligheder for at undgå at tage MRSA-bakterien med hjem.

Vi anbefaler, at du:

• bruger en overtræksdragt. Engangsdragter kasseres efter besøget, flergangsdragter vaskes ved mindst 60 grader C
• opbevar dit rene tøj i et lukket skab eller i en plastpose, således at det ikke "forurenes" af MRSA fra støvet
• bruger gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres eller engangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen. Det er vigtigt at udføre håndhygiejne efter aftagning af engangsstøvleovertræk. Ved brug af sko/støvler der findes i stalden, dækkes egne strømper af en plastpose eller skiftes sammen med kedeldragten.

Efter besøget anbefaler vi, at:

• du tager et bad og skifter til rent tøj i et rent område
• engangsudstyr kasseres på ejendommen og flergangsudstyr rengøres og aftørres med sprit (Ethanol 70-85%) eller Virkon S 1%
• du vasker dine hænder grundigt, tørrer dem og desinficerer dem med ethanolsprit 70-85% tilsat glycerol.

Tips:

• Hvis dine hænder IKKE er synligt snavsede eller våde, kan du i stedet desinficere dine hænder med ethanolsprit 70-85% tilsat glycerol. Synligt snavsede hænder skal altid vaskes med vand og sæbe og tørres i papir, før de indgnides i håndsprit, sprit inaktiveres af snavs
• Håndklæder skal være af papir og til engangsbrug, fordi stofhåndklæder er samlested for bakterier
• Dine hænder skal være tørre, når du bruger håndsprit, da vand fortynder håndspritten og gør den virkningsløs.
• Følg Fødevarestyrelsens anbefalinger for besøg i stalde.

Ja, kortvarige/enkeltstående besøg i en svinebesætning er ikke en væsentlig risikofaktor i forhold til at blive bærer af MRSA. Børn og voksne vil med stor sandsynlighed blive fri for MRSA inden for få dage (bakterien forsvinder spontant).

Ved besøg på besøgsgårde skal gårdejeren sikre, at en række hygiejniske forholdsregler overholdes:

• Der skal anvendes overtrækstøj
• Der skal bruges gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres eller engangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen. Der udføres håndhygiejne efter aftagning af engangsstøvleovertræk
• Sørg for grundig håndvask og hånddesinfektion efter besøg.

Forholdsreglerne fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor man også kan læse mere om besøg i besætninger – herunder besøgsgårde for børnehave eller skoleklasse. Se "Værd at vide om gårdbesøg".

Risikoen for at få MRSA ved besøg i gårdens stuehus er meget lille. Der er således ikke behov for, at du eller dine gæster tager særlige forholdsregler.

Sundhedspersonale*, der bor på gård med grisebesætning, skal testes to gange om året såfremt en person i husstanden er fundet MRSA-positiv (om grisene er testet og er fundet positive eller ej, er således ikke et kriterie for podning).

Sundhedspersonale, der selv har fået påvist MRSA, skal oplyse arbejdsgiver om det. Sundhedspersonale med MRSA-bærertilstand må som hovedregel møde på arbejdet, når de har modtaget mundtlig og skriftlig instruktion fra klinisk mikrobiologisk afdeling/infektionshygiejnisk enhed og er startet behandling. Man må dog ikke have symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion med feber, sår eller bylder. Læs mere i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave (september 2016), kap. 8"

* Med sundhedspersonale menes alt personale, der varetager opgaver med pleje, (inklusiv rengøring, patienttransport mv.).

Du bør vaske sit arbejdstøj i staldområdet og ved mindst 60 grader C.

Hvis det ikke er muligt at vaske tøjet i staldområdet, kan du fylde det i en plastpose, der lukkes, før arbejdstøjet tages med hjem. Når du vasker tøjet privat, skal du undlade at hvirvle støv op (ikke ryste tøjet), før det vaskes. Pas også på, at arbejdstøjet ikke berører dit rene tøj. Lågen på vaskemaskemaskinen tørres af med en sæbeklud, som vaskes sammen med arbejdstøjet. Vask hænderne med vand og sæbe efterfulgt af hånddesinfektion efter håndtering af arbejdstøjet. Du skal ikke vaske arbejdstøjet sammen med husstandens øvrige tøj.

Mobiltelefoner, PC’er o.l., der har været inde i staldområdet, kan være forurenet med MRSA. Undgå derfor så vidt muligt at tage din private mobiltelefon med ind i staldområdet.

Er du nødt til at have mobilen med i stalden, så opbevar den i en plastpose i lommen eller sørg for at aftørre den med en spritserviet (hvis mobilen kan tåle sprit), før du tager den med hjem.

Hvis du anvender spritservietter til aftørring af elektronisk udstyr, skal de indeholde ethanol 70-85%. Pakker med flergang spritservietter skal kunne lukkes tæt, så spritten ikke fordamper fra servietterne.

Håndvask er den vigtigste indsats for at undgå spredning af bakterier, herunder MRSA, men det er vigtigt at hænderne vaskes korrekt.

Vi anbefaler, at du bruger en hudvenlig sæbe, lunkent vand og gør følgende:

• Hænder og håndled fugtes inden sæbe kommes på
• Sæben fordeles grundigt
• Vask håndfladerne, mellem fingrene, fingerspidserne, tommelfingrene, håndryggene, og håndleddene grundigt i minimum 15 sekunder
• Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre i papir
• Ved håndbetjente vandhaner: Luk hanen med papirhåndklædet. (Håndklæder skal være af papir og til engangsbrug, fordi stofhåndklæder er samlested for bakterier).

Se også planchen: "Sådan udfører du korrekt håndvask" .

Bemærk - hvis hænderne er synligt forurenede, skal du altid vaske hænderne, før du bruger håndsprit.             

Det kan du, hvis dine hænder ikke er synligt snavsede eller våde – fx efter kontorarbejde. Arbejde i stalden er dog ofte lig med snavs på hænderne, og derfor skal du først vaske hænder med vand og sæbe. Derefter skal du supplere med håndsprit på de rene, tørre hænder.

Hånddesinfektion kan kun udføres på synligt rene og tørre hænder.

Påfør desinfektionsmidlet i så stor mængde, at det tager mindst 30 sekunders indgnidning før hænderne ikke er fugtige mere. Indgnid håndfladerne, mellem fingrene, fingerspidserne, tommelfingrene, håndryggene, og håndleddene grundigt. Se også planchen: "Sådan udfører du korrekt hånddesinfektion".

Tip:
Sprit til hånddesinfektion bør være ethanolsprit i en koncentration på 70-85% og tilsat hudplejemiddel fx glycerol.

Ja, MRSA-infektioner kan behandles.

Betændelse i overfladiske rifter og hudlæsioner udgør de hyppigste MRSA infektioner, og her er vask med vand og sæbe den vigtigste behandling. Ved andre alvorligere infektioner skal man søge læge for en vurdering af, om man skal i antibiotisk behandling. Valg af evt. antibiotikabehandling baseres på laboratoriesvar for bakteriestammen. Bylder behandles først og fremmest kirurgisk.

Ja, hvis du har et sår, som ikke vil hele ved almindelig vask med vand og sæbe, så kan det være fordi, du har en MRSA-infektion. Så skal du kontakte din læge for at få det undersøgt. Det er vigtigt, at du fortæller lægen, at du kan have MRSA. Det samme gælder, hvis du får mere alvorlige infektioner i huden.

Oplysningen til sundhedsvæsenet om risikoen for MRSA skal sikre, at lægen (om nødvendigt) ordinerer et antibiotikum, som virker, og i tilfælde af indlæggelse, at personalet kan tage forholdsregler, så de undgår at sprede MRSA på hospitalet.

Undersøgelse for MRSA er et øjebliksbillede, og personer med kontakt til levende grise skal derfor kun undersøges for MRSA, hvis de får en infektion, hvor lægen mener, at det kan skyldes stafylokokker/MRSA, eller hvis man skal indlægges, skal opereres eller er gravid.

Hvis der bliver konstateret husdyr-MRSA hos ansatte anbefales det, at alle i husstanden undersøges (podes) for MRSA, fordi smittede personer, der ikke selv jævnligt kommer i stalden, har mulighed for at blive behandlet for at komme af med bakterien. Fordelen, ved at husstandsmedlemmer gennemgår en behandling for at blive MRSA-fri, er at minimere risikoen for smittespredning til personer uden for griseproduktionen og for at minimere risikoen for selv at udvikle infektion.

Personer, der har daglig eller jævnlig kontakt med grise, skal kun gennemgå behandling for at fjerne bakterien, hvis de holder op med at komme i stalde. Hvis der er særlige forhold, som fx alvorlig sygdom i omgivelserne, drøftes dette med lægen.

Først og fremmest skal du undersøges for MRSA, når du henvender dig til egen læge eller jordemoder 1. gang i graviditeten. Undersøgelsen for MRSA skal sikre, at du hurtigt kan få den optimale behandling, hvis du får en stafylokokinfektion. Hvis du er positiv for MRSA, vil sundhedspersonale tage ekstra forholdsregler ved de efterfølgende besøg således, at personalet undgår at sprede MRSA til andre.
MRSA kræver ikke, at du holder op med at arbejde under graviditeten.

Det anbefales, at du bliver undersøgt igen, når du går fra til barsel (holder op med at komme i grisestalden). Hvis du stadig har MRSA ved denne undersøgelse anbefaler vi, at du gennemgår en behandling for MRSA bærertilstand. Behandlingen tager normalt 5 dage, men det skal bemærkes, at én behandling ikke altid er nok.

MRSA udgør ingen fare for fosteret, men i forbindelse med fødslen kan MRSA spredes til dit barn. Nyfødte har en lille infektionsrisiko og i tilfælde af infektion, vil man straks kunne give virksomme antibiotika. Du vil kunne amme normalt.

Ja, det må du gerne. Vi anbefaler, at du følger hygiejneanvisningerne: ”Jeg arbejder i en grisestald, hvor der kan være MRSA. Hvordan undgår jeg at sprede MRSA fra stalden?”

Husk at bad og skift af tøj ikke nødvendigvis fjerner MRSA fra næsen. Derfor skal du generelt være omhyggelig med at vaske hænder i dagens løb fx efter du har rørt ved din næse (pudset næse ol.) eller før du rører ved sår. Vi anbefaler, at du også er opmærksom på god håndhygiejne på fødselsafdelingen og barselsafsnittet.

Som du gør normalt, da risikoen for at smitte andre uden for husstanden er utrolig lille. Sundhedsstyrelsen understreger, at personer med MRSA kan deltage som andre i sociale aktiviteter og kan komme i skoler og daginstitutioner, med mindre de har symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, sår eller bylder.

Du skal naturligvis være omhyggelig med din hygiejne (tage bad, skifte tøj o.l.) når du forlader stalden. Bad og skift af tøj fjerner dog ikke evt. MRSA fra næsen, og derfor skal du generelt være omhyggelig med at vaske hænder i dagens løb fx efter du har rørt ved sin næse (pudset næse ol.) eller før du rører ved sår.

Ja og Nej: Normalt er det muligt at fjerne MRSA fra mennesker, der bærer MRSA, men personer, der dagligt har kontakt med levende grise, bliver smittet igen og igen og vil derfor skulle behandles igen og igen. Sådan gentagen behandling vil med stor sandsynlighed medføre, at MRSA-bakterien bliver resistent over for behandlingen, og man behandler derfor ikke bærertilstand hos personer, der dagligt kommer i en stald.

Husstandsmedlemmer, der ikke selv kommer i stalden, tilbydes derimod behandling og kan blive MRSA-fri, fordi de har lille risiko for at blive gensmittet – også selv om de lever tæt sammen med en person, der bærer MRSA.

Hvis ens arbejdsmæssige situation ændrer sig, så man ikke længere har kontakt til grise, kan man som andre gennemgå en behandling, så man kan blive MRSA-fri. Dette gælder også, når man er gravid og går fra til barsel.

Desuden kan behandling overvejes (via egen læge), hvis man skal gennem en større operation, hvor det er hensigtsmæssigt, at man er MRSA-fri.
En typisk behandling af MRSA-bærertilstand er fem dage med mupirocinsalve (Bactroban Nasal) i begge næsebor 2-3 gange om dagen og 1 gang daglig helkropsvask (inkl. hårvask) med klorhexidinsæbe 4% (Hibiscrub eller Mediscrub). Behandlingen er mere detaljeret beskrevet i "Behandling af MRSA-bærertilstand” fra Sundhedsstyrelsen.

Ja, det må du. Sundhedsstyrelsen understreger, at personer med MRSA:

• Har samme krav på sundhedsydelser som alle andre!
• Kan indlægges på en hvilken som helst hospitalsafdeling
• Kan deltage som ellers i sociale aktiviteter, genoptræning mv., hvis de bor i plejebolig eller modtager pleje i primærsektore
• Kan komme i skoler og daginstitutioner, med mindre de har symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, sår eller bylder.

Alle hospitaler har i dag retningslinjer for, hvordan personalet skal forholde sig ved MRSA. Retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefaling og skal forebygge spredning til andre patienter. Patienter med MRSA indlægges på en isolationsstue, og personalet vil anvende overtrækskittel og handsker.

Selvom kød fra grise kan have MRSA på overfladen, vurderes risikoen for smitte ved at spise kød at være meget begrænset, fordi spredning gennem mavetarmkanalen ikke kan anses for en naturlig smittevej for stafylokokker.

Dette understøttes af de opgørelser, der laves hvert år over, hvem der bliver inficeret med - eller bærer af MRSA. Disse viser, at der næsten ingen husdyr-MRSA (såkaldt type MRSA CC398) findes i fx København, Nord- og Østsjælland, hvor der er stor befolkningstæthed uden relation til landbrug.

Derimod kan håndtering af det rå kød udgøre en risiko for enten at få en infektion (fx ved at få bakterien i et åbent sår) eller blive bærer af bakterien (fx ved at få bakterien i næsen).

Ved håndtering af råt kød får man bakterieforurening på hænderne og køkkenredskaberne. God køkkenhygiejne med omhyggelig håndvask og rengøring af køkkenredskaber minimerer risikoen for at blive bærer af MRSA. Hvis man opvarmer kød til mindst 75 grader, dræber man bakterier. Nedkøling standser bakteriers vækst, men slår dem ikke ihjel – heller ikke nedfrysning. Læs mere i Fødevarestyrelsens "God køkkenhygiejne"

Ja, men det er vigtigt at være omhyggelig med hygiejnen både under og efter.

MRSA kan forekomme i kød sammen med mange andre typer af bakterier. Tilsvarende kan der være MRSA og andre typer af bakterier på griseorganer, men som undervisningsmateriale er det ikke en væsentlig risiko, hvis man beskytter sit tøj og sine hænder ved at anvende plastforklæde og handsker.

Efterfølgende skal plastforklædet og handskerne kasseres, hænderne skal vaskes omhyggeligt evt. efterfulgt af hånddesinfektion (ethanolsprit 70-85% tilsat hudplejemiddel fx glycerol), bordplader skal aftørres med vand og sæbe, og instrumenter skal vaskes i opvaskemaskine eller vaskes manuelt og skoldes efterfølgende. Ved risiko for stænk og sprøjt til ansigtet bør der anvendes maske.

Det korte svar er, at vi ikke ved det med sikkerhed. Der er udført en undersøgelse i 3 landkommuner i Danmark, der ikke finder, at naboer til en grisebesætning har større risiko for at få infektion med husdyr MRSA end de øvrige borgere.

Når bakterier forlader en staldbygning med ventilationsluften vil både ultraviolet lys fra solen og en såkaldt ”open air factor” resultere i en betydelig reduktion af mængden af bakterier i denne luft. MRSA har dog kunnet måles op til 300 m fra staldbygninger (med vindretningen), smitten aftager dog væsentligt jo længere man kommer væk fra stalden. Smitte via indånding af denne luft, eller via kontakt med genstande, som er forurenet via luften, er således en teoretisk risiko, undersøgelsen ikke har kunne påvise.

Tilsvarende er der en mulig risiko ved forurening via gylle fra en MRSA positiv besætning. Også her vil der være smitterisiko ved kontakt med overflader, der er forurenede med gylle.

Ved kontakt med arbejdsredskaber fx markredskaber, der kan være gylleforurenet, bør man beskytte sit tøj med en kedeldragt el. lignende og være omhyggelig med håndhygiejne.

Hunde og katte er normalt ikke bærer af MRSA men det kan ikke udelukkes, at hunde og katte, der færdes på gyllesprøjtede marker eller har adgang til døde, opmagasinerede grise, kan blive forurenet med MRSA og dermed sprede MRSA til mennesker. I en dansk undersøgelse af hunde og katte der bor på griseejendomme, men som ikke kommer i selve staldområdet, blev der påvist husdyr MRSA hos <5%. Staldkatte, der kun lever inde i staldene, var forurenede med husdyr MRSA.