Overvågning

Overvågning af resistensforekomst hos bakterier, der giver infektion hos mennesker, er en vigtig del af det danske infektionsberedskab. 

Daglig overvågning

Overvågning foregår som en vigtig del af rutinearbejdet på alle Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger (KMA) på hospitalerne. Her bliver bakterier i patientprøver undersøgt for antibiotikaresistens, og laboratoriets svar bruges af klinikere til at vælge og målrette den korrekte behandling af den enkelte patient. De samlede resultater indgår også i overvågningen af lokale trends og tendenser i resistensudvikling og danner basis for kliniske anbefalinger og vejledninger. Den lokale overvågning bidrager også til at opdage og opklare udbrud med resistente bakterier.

National overvågning

Alle resultater fra klinisk mikrobiologiske analyser indgår også automatisk i den danske mikrobiologidatabase (MiBa) på SSI, hvorfra de går videre til overvågningsdatabasen EpiMiBa. Før MiBa blev oprettet indberettede alle KMA direkte til det nationale referencelaboratorie for antibiotikaresistens på SSI og bidrog dermed til overvågningsprogrammet DANMAP, der blev etableret i 1995. For stafylokokkernes vedkommende går overvågningen helt tilbage til 1960’erne.

SSI leverer desuden data til de to europæiske overvågningsprogrammer EARS-Net og ESAC-Net. Til EARS-Net leveres data om antibiotikaresistens, og til ESAC-Net leveres data om antibiotikaforbruget.

Om Overvågning

Overvågningsprogrammer kan sættes sammen på mange måder, og man refererer ofte til dem som ”aktive” eller ”passive”. Aktiv betyder, at data indsamles på baggrund af et fastlagt skema i regelmæssigt interval, fx indsamles der på fødevaresiden regelmæssigt prøver fra dyr på slagterierne og fra fødevarer i kølediskene på supermarkederne. Man har altså på forhånd defineret, hvor mange prøver man vil indsamle og fra hvilke geografiske lokalisationer. Passiv betyder, at man benytter sig af alle de genererede data og indsamler disse systematisk, fx som ovenfor nævnt ved at indsamle alle resultater fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger løbende, efterhånden som de genereres. Valget af aktiv versus passiv overvågning har altså meget med datamængden og med datakvaliteten at gøre - et passivt system kan kun bruges, hvis der genereres løbende data af høj kvalitet.

Indenfor sundhedsprogrammer taler man desuden om statistisk og epidemiologisk overvågning. Den epidemiologiske overvågning omfatter indsamling af data på sygdomme og/eller mikroorganismer, vi anser for at kunne udgøre en trussel mod menneskets sundhed, og som vi derfor bør holde øje med og begrænse i videst muligt omfang. Denne overvågning er forankret i smitteloven (den danske epidemilov) og omfatter de såkaldte anmeldelsespligtige sygdomme.

Læs mere: