Årsager til resistens

Antibiotikaresistens kan forekomme som en naturlig egenskab (naturlig resistens) eller ved mutationer (dvs. ændringer) i bakteriernes gener. Antibiotikaforbrug, både til dyr og mennesker, øger mutationshyppigheden i bakteriernes gener og fremmer derved udvikling af resistens (erhvervet resistens).

Overdreven og uhensigtsmæssig brug af antibiotika accelererer fremkomsten af antibiotikaresistente bakterier. Når bakterier udsættes for antibiotika vil de bakterier, der er følsomme over for den pågældende type antibiotika, blive dræbt, mens resistente bakterier kan fortsætte med at formere sig.

En af ulemperne ved brugen af bredspektrede antibiotika er, at risikoen for resistensudvikling stiger. Det er derfor vigtigt, at disse typer af antibiotika kun anvendes til alvorlige infektioner.

Uhensigtsmæssig brug af antibiotika

  • Hvis antibiotika bruges mod infektioner, som de ikke virker på.

    Antibiotika virker kun mod bakterier og ikke mod virus som fx forårsager forkølelse og influenza.

  • Hvis antibiotika ikke udskrives i korrekt mængde, styrke eller varighed.

    For lav dosis, for kort varighed og forkert behandlingsinterval fastholder infektionen og fremmer udviklingen af resistens.

  • Hvis antibiotika tages forkert, fx hvis patienten ikke tager antibiotika, som lægen har ordineret den.

    Tager patienten fx færre doser dagligt eller i for få dage, vil der ikke være en tilstrækkelig koncentration af antibiotika i kroppen til at bekæmpe infektionen, hvorved bakterierne vil overleve og kan udvikle resistens.

  • Hvis antibiotikabehandlingen ikke tilpasses i takt med, at der opnås viden om hvilken bakterie, der er skyld i sygdommen.

    Ved alvorlige infektioner anvendes der indledningsvist bredspektrede antibiotika for at give effektiv behandling mod flest mulige bakteriearter. Når bakteriearten kendes skal behandlingen justeres til en mere målrettet type antibiotika.


Der er stor forskel på omfanget af uhensigtsmæssig brug af antibiotika i forskellige dele af verden. I Danmark er antibiotika receptpligtig, og der har været tradition for at bruge penicilliner. Både det samlede forbrug og forbruget af bredspektret antibiotika er dog også i Danmark steget betydeligt i årene 1997 til 2011. Siden 2012 har der været øget fokus på at nedbringe det samlede forbrug. De seneste år har fokus været på at bruge især penicillin frem for de mere bredspektrede antibiotika. I denne sammenhæng har man også øget fokus på at udføre korrekt mikrobiologisk diagnostik, således at lægen kan målrette sin behandling efter den påviste bakterie og dens såkaldte resistensmønster.

I mange lande i verden er adgangen til antibiotika blevet bedre med årene, også for den almindelige og fattige del af befolkningen. Men her kan man også købe antibiotika uden recept, og dette medfører et meget stort forbrug af antibiotika. I disse lande er det almindeligt med bakterier, der er resistente over for både én og flere typer antibiotika (multiresistens). Efter udlandsrejser er der således risiko for, at man bringer resistente bakterier med tilbage til Danmark, hvor de måske kan sprede sig.
Især på hospitalerne frygter man for introduktion af resistente bakterier, da afstanden mellem patienterne er kort, og mange hospitalspatienter er mere modtagelige for infektioner.