Infektion med resistente bakterier

Hvad der kan ske, når en person får en infektion med antibiotikaresistente bakterier?

Senest redigeret den 15. august 2024

Mange steder er forekomsten af antibiotikaresistente bakterier meget højere end i Danmark. Det er heller ikke ualmindeligt at få bakterier, der er resistente over for flere typer antibiotika på én gang (multiresistente bakterier). Det er derfor vigtigt, at informere sundhedspersonale om eventuel sygdom og indlæggelser under udenlandsrejser.

Ja, det kan man som regel godt. Langt de fleste bakterier er ikke resistente over for alle typer antibiotika. Gennem de sidste 10 år er problemet med resistente bakterier vokset betydeligt, især i udlandet, men også i Danmark. Det skyldes, at mange resistente bakterier nu har tilpasset sig, så de ikke alene overlever og spreder sig på hospitaler, men i stadigt større omfang også spredes ude i samfundet blandt ellers helt raske mennesker. Herudover er der også i stigende omfang smitte af resistente bakterier fra husdyr til mennesker (fx methicillin-resistente Staphylococcus aureus, også kaldet MRSA).

Læs mere om MRSA eller husdyr-MRSA.

Behandling af resistente bakterier

For at finde ud af hvad en resistent bakterie kan behandles med, tager man en prøve fra infektionen, fx urin ved urinvejsinfektion eller en podning fra et betændt sår. Prøven undersøges på en mikrobiologisk afdeling. Undersøgelsen viser, hvilken bakterie der er tale om og hvilke typer antibiotika, man kan behandle med. En mikrobiologisk undersøgelse tager normalt 1-2 dage, men kan godt tage længere tid.

Man er i sig selv ikke mere syg af en resistent bakterie end en ikke-resistent bakterie. Forskellen er, at den resistente bakterie ikke forsvinder ved førstevalgsbehandling, og i nogle tilfælde er bakterien resistent overfor så mange antibiotika at det kan være svært at finde et præparat.

Eksempler fra hverdagen

Nedenstående eksempler viser, hvad der kan ske, når en person får en infektion med antibiotikaresistente bakterier. Historierne er opdigtede, men baseret på virkelige hændelser.

Smittet med multiresistente bakterier i udlandet

Pernille på 26 år har været på ferie i Tyrkiet. Der blev hun syg med hoste, forkølelse og ondt i halsen. Hun havde også lidt feber og gik derfor til en tyrkisk læge, som udskrev en antibiotikakur til hende. Efter tre dage fik Pernille det bedre.

Tre uger efter at hjemkomsten blev Pernille syg igen - denne gang fik hun høj feber og havde smerter, når hun tissede. Hun blev indlagt på hospitalet, hvor man konstaterede en nyrebækkenbetændelse, forårsaget af multiresistente bakterier.

Pernille var indlagt i otte dage, da hun kun kunne behandles med en særlig type antibiotika, som skal gives via en blodåre (drop).

Kommentarer til eksemplet

Historien er et ganske almindeligt eksempel, som viser flere problemstillinger. Det er meget sandsynligt at Pernille havde en virusinfektion, der gik over af sig selv. Antibiotikakuren hjalp derfor ikke. Men antibiotikakuren slog den raske bakterieflora i tarmen ihjel, hvorved fremmede og resistente bakterier, hun spiste via maden, kunne vokse frem i tarmen. Disse bakterier spredte sig så senere fra tarmen til urinvejene og gav nyrebækkenbetændelse.

Behandlingsmulighederne var begrænsede, fordi bakterierne viste sig at være multiresistente, og Pernille var nødt til at blive på hospitalet, da det virksomme antibiotikum kun kunne gives direkte via drop.

I isolation på hospitalet pga. resistente bakterier

Ole på 39 år havde været til fodbold og var blevet tacklet, så han faldt og fik et sår på skinnebenet. Efter 14 dage var såret stadig ikke rigtig helet, og det begyndte i stedet at klø og være irriteret. I løbet af nogle dage blev det tiltagende rødt og hævet, og der kom pus ud af såret. Ole søgte derfor læge og fik en recept på en antibiotikakur.

Efter yderligere tre dage var Oles ben svulmet op fra anklen til knæet, og hans læge indlagde ham straks på hospitalet. På hospitalet blev der taget blodprøver og prøver fra såret, og Ole blev sat i behandling med antibiotika i et drop.

Efter 2 dage viste prøven fra såret, at såret var inficeret med MRSA, som er en antibiotikaresistent bakterie af stafylokoktypen. Hans behandling blev omgående ændret til en type antibiotika, der virker mod MRSA. Ole blev desuden lagt i isolation på hospitalet for ikke at smitte andre patienter. Efter en dag fik endnu en patient i afdelingen konstateret MRSA. Det viste sig at være den samme MRSA, som Ole havde.

Ole blev behandlet på hospitalet i to uger, før han var rask. Både Ole og den anden patient med MRSA var isoleret på enestue, og der kom ikke flere nye tilfælde.

Kommentarer til eksemplet

Stafylokokker er en fællesbetegnelse for en gruppe bakterier, som normalt findes i næseborene og på huden hos alle mennesker. En af disse hedder Staphylococcus aureus. Normalt er disse bakterier harmløse, men hvis hudens barriere bliver brudt – fx ved sår – kan de trænge ind i kroppen og sprede sig lokalt under huden eller med blodet til andre dele af kroppen.

De almindelige stafylokokker kan behandles med et penicillin, der er målrettet mod stafylokokker, men stadigt flere stafylokokker har udviklet resistens mod disse penicilliner. Disse bakterier betegnes som methicillin resistent Staphylococcus aureus (MRSA). MRSA bakterier var tidligere udelukkende et problem på hospitaler, men siden år 2000 er der også fundet MRSA bakterier hos ellers raske personer. Disse personer bærer bakterierne uden at være syge. Da vi rører vores næse meget tit, kan vi få MRSA bakterier på vores hænder, og derved kan vi føre bakterierne til et sår, som i Oles tilfælde. Desuden kan vi smitte andre via vores hænder og derved sprede MRSA til andre.

Ole var en rask person, som bar MRSA i næseborene og på huden. Da han pillede i såret på sit ben, trængte MRSA ind i hans krop og forårsagede en alvorlig lokal infektion. Hvis MRSA spredes på et hospital, hvor der i forvejen er indlagt mange svækkede patienter, kan det give anledning til yderligere komplicerede indlæggelsesforløb og forlænget indlæggelse. Derfor blev Ole lagt i isolation, så snart man havde bekræftet hans infektion med MRSA. Ligesom med flere andre resistente bakterier kan alvorlige MRSA-infektioner kun behandles med antibiotika via drop.

Fordi man ved, at der findes raske smittebærere af MRSA, undersøgte man både Ole og hans familie for, om de bar på MRSA i næsen. Dette gjorde man for at sikre, at hverken Ole eller hans familiemedlemmer kunne smitte videre til andre personer i deres omgangskreds. Efter at Oles sår var helt lægt, valgte man at behandle både Ole og hans familie med en såkaldt MRSA-kur.