MRSA

Methicillin-Resistente Staphylococcus aureus (MRSA) er stafylokokker, der har opnået resistens over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner.

Stafylokokker

Staphylococcus aureus (S. aureus) er gram positive bakterier, som er en del af den normale bakterieflora i mennesker og dyr. Stafylokokker findes primært i næsen, men bakterien findes også ofte i svælget og på huden specielt i fugtige områder som lysken og i skridtet.

S. aureus er desuden meget hårdføre bakterier og kan overleve i omgivelserne i flere måneder (fx. på dørhåndtag, mobiltelefoner, tastaturer og i støv). Normalt giver stafylokokkerne hverken gener eller sygdom (asymptomatisk kolonisering/bærer af stafylokokker), men S. aureus kan forårsage infektioner. Læs mere om MRSA-infektion og behandling.

Methicillinresistens

For at S. aureus bliver methicillin-resistent kræver det, at bakterien optager et af de 2 gener mecA eller mecC . De to gener er ikke naturlige for stafylokokker, men er evolutionært overført fra en anden bakterieart. MecA og mecC generne sidder altid i en såkaldt kassette (en ”klynge”) af gener (Staphylococcus Cassette Chromosome mec = SCCmec). Disse kassetter kan også indeholde andre resistens-gener både antibiotikaresistente gener, men også gener der er resistente overfor metaller som fx zink, som igen kan fremme selektion af MRSA (co-selektion). Der er indt til videre beskrevet 15 forskellige hovedtyper af disse kassetter.

Overførelsen af generne betyder, at bakterien er modstandsdygtig overfor antibiotikatyperne kaldet beta-laktam-antibiotika, som udgøres af penicillinerne, dicloxacillin, cefalosporiner og carbapenemer.

Antibiotikapåvirkning af en S. aureus kan ikke i sig selv gøre den til en MRSA, men det kan fremme overlevelse af allerede eksisterende MRSA-stammer (selektion) og formentlig også fremme udveksling af genet mellem stafylokokker.

Derfor hedder det MRSA

Methicillin var det første anti-stafylokok penicillin, der blev udviklet i 1959, det forhandles ikke længere som præparat, men af hensyn til international sammenlignelighed bibeholdes navnet Methicillin. MRSA blev første gang påvist i 1961 i England og har siden bredt sig til hele verden. I Danmark blev det første MRSA-tilfælde fundet i 1962.

Infektionshygiejniske retningslinjer

Du kan læse om de infektionshygiejniske retningslinjer for MRSA på SSI’s hjemmeside Central enhed for Infektionshygiejne (CEI): Retningslinjer for MRSA

Epidemiologisk klassifikation af MRSA

På baggrund af indberetning fra den behandlende læge, samarbejde med landets MRSA-enheder, og typning af stafylokokkerne klassificeres MRSA efter, hvordan personen er blevet smittet.

Hospitalserhvervet MRSA (HA-MRSA)

I Danmark fandtes MRSA i mange år stort set kun på hospitaler. Smittes man med MRSA på et hospital klassificeres disse MRSA-bakterier som hospitalserhvervede eller HA-MRSA (Hospital Acquired MRSA).
I 1960'erne og 70'erne var det relativt få lande, som havde problemer med MRSA. Blandt andet Danmark var ramt af en større MRSA-epidemi fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1970'erne. Epidemien blev bekæmpet ved infektionshygiejniske tiltag samt restriktivt brug af antibiotika, og Danmark har siden haft en meget lav forekomst af hospitalserhvervet MRSA.

Hospitals-associeret men påvist i samfundet MRSA (HACO-MRSA)

Flere og flere patienter behandles ambulant i sundhedsvæsenet, og hvis man bliver indlagt, kan indlæggelsestiden være kortere end den tid, det tager at få et laboratoriesvar. Nogle patienter risikerer derfor at blive smittet med MRSA under behandling i sundhedsvæsenet, men MRSA bliver først fundet efter udskrivelse. Fundet udenfor hospital hos patienter, der har modtaget behandling eller pleje fra det danske sundheds- eller socialvæsen indenfor de seneste 6 måneder, klassificeret som HACO (hospitals-associeret men påvist i samfundet).

Samfundserhvervet MRSA (CA-MRSA)

I slutningen af 1990'erne opstod der nye MRSA-typer, som var bedre til at overleve uden for hospitalsmiljøet. Disse MRSA kaldes samfundserhvervede eller CA-MRSA (Community Acquired MRSA), og har siden spredt sig hastigt over hele verden. Dette har helt ændret sygdomsmønster og risikoen for at blive MRSA-positiv. Hvis der er brist i sygehushygiejnen, kan CA-MRSA også spredes på sygehuse. I Danmark er CA-MRSA hyppigst forekommende og fortsat i stigning.

Udenlandserhvervet (Import) 

I Danmark og resten af Norden er forekomsten af smitte blandt befolkningen meget lav sammenlignet med resten af Europa, Mellemøsten, Asien, Nordafrika og USA. Personer, der har opholdt sig uden for Norden indenfor de seneste 6 måneder, klassificeres som udenlandserhvervet, og det registreres om patienten har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet.

Husdyr-MRSA (LA-MRSA)

I 2005 opdagede man nye typer MRSA i husdyr (grise, kyllinger, kalkuner, kalve, heste). Disse kaldes husdyr-MRSA eller LA-MRSA (Livestock associated MRSA). Læs yderligere om husdyr-MRSA under Rådgivningstjenesten. 

Læs mere: