MRSA

Methicillin-Resistente Staphylococcus aureus (MRSA) er stafylokokker, der har opnået resistens over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner.

Stafylokokker

Staphylococcus aureus (S. aureus) er gram positive bakterier, som er en del af den normale bakterieflora i mennesker og dyr. Stafylokokker findes primært i næsen, men bakterien findes også ofte i svælget og på huden specielt i fugtige områder som lysken og i skridtet.

S. aureus er desuden meget hårdføre bakterier og kan overleve i omgivelserne i flere måneder (fx. på dørhåndtag, mobiltelefoner, tastaturer og i støv). Normalt giver stafylokokkerne hverken gener eller sygdom (asymptomatisk kolonisering/bærer af stafylokokker), men S. aureus kan forårsage infektioner. Læs mere om MRSA-infektion og behandling.

Methicillinresistens

For at S. aureus bliver methicillin-resistent kræver det, at bakterien optager et af de 2 gener mecA eller mecC . De to gener er ikke naturlige for stafylokokker, men er evolutionært overført fra en anden bakterieart. MecA og mecC generne sidder altid i en såkaldt kassette (en ”klynge”) af gener (Staphylococcus Cassette Chromosome mec = SCCmec). Disse kassetter kan også indeholde andre resistens-gener både antibiotikaresistente gener, men også gener der er resistente overfor metaller som fx zink, som igen kan fremme selektion af MRSA (co-selektion). Der er indt til videre beskrevet 15 forskellige hovedtyper af disse kassetter.

Overførelsen af generne betyder, at bakterien er modstandsdygtig overfor antibiotikatyperne kaldet beta-laktam-antibiotika, som udgøres af penicillinerne, dicloxacillin, cefalosporiner og carbapenemer.

Antibiotikapåvirkning af en S. aureus kan ikke i sig selv gøre den til en MRSA, men det kan fremme overlevelse af allerede eksisterende MRSA-stammer (selektion) og formentlig også fremme udveksling af genet mellem stafylokokker.

Derfor hedder det MRSA

Methicillin var det første anti-stafylokok penicillin, der blev udviklet i 1959, det forhandles ikke længere som præparat, men af hensyn til international sammenlignelighed bibeholdes navnet Methicillin. MRSA blev første gang påvist i 1961 i England og har siden bredt sig til hele verden. I Danmark blev det første MRSA-tilfælde fundet i 1962.

Infektionshygiejniske retningslinjer

Du kan læse om de infektionshygiejniske retningslinjer for MRSA på SSI’s hjemmeside Central enhed for Infektionshygiejne (CEI): Retningslinjer for MRSA

Epidemiologisk klassifikation af MRSA

På baggrund af indberetning fra den behandlende læge, samarbejde med landets MRSA-enheder, og typning af stafylokokkerne klassificeres MRSA efter, hvordan personen er blevet smittet.

Hospitalserhvervet MRSA (HA-MRSA)

Hospitals-associeret men påvist i samfundet MRSA (HACO-MRSA)

Samfundserhvervet MRSA (CA-MRSA)

Udenlandserhvervet (Import) 

Husdyr-MRSA (LA-MRSA)

Læs mere: