M. genitalium
M. genitalium er næst efter Chlamydia trachomatis den hyppigste seksuelt overførbare bakterielle infektion. Den blev første gang dyrket i 1980, men da dyrkning er ekstremt vanskelig, er viden om infektionen opnået ved at påvise den med nukleinsyre amplifikations teknikker (NAT) som fx PCR.
Symptomerne på en M. genitalium-infektion kan ikke skelnes fra dem, man ser ved klamydia: svie og smerte ved vandladning, udflåd fra urinrør og skede, plet- og kontaktblødning, samt mavesmerter som tegn på underlivsbetændelse. Der er en del undersøgelser, der tyder på, at M. genitalium-infektion kan føre til aflukning af æggelederne med infertilitet til følge. M. genitalium kan påvises i podninger fra anus, især hos mænd der har sex med mænd (MSM), men påvisning er ikke overbevisende associeret med symptomer.
M. genitalium-infektion er næsten lige så hyppig som klamydia – omkring 2-4% hos yngre raske personer, og forekomsten øges markant med antallet af seksuelle partnere.
Symptomatiske infektioner med M. genitalium behandles med azithromycin som første valg af antibiotikum, men omkring 50% af alle påviste infektioner i Danmark er forårsaget af M. genitalium stammer, der er resistente mod makrolid antibiotika. Derfor udføres molekylær påvisning af makrolid resistens rutinemæssigt for alle positive prøver. Hvis makrolid resistens påvises, er moxifloxacin det eneste aktive antibiotikum, som er registreret til brug i Danmark. Imidlertid er der, specielt i Asien og Australien, tiltagende problemer med resistens også overfor fluoroquinoloner (herunder moxifloxacin) og disse infektioner er meget svære at behandle, da der ikke er andre registrerede antibiotika som er effektive.
Læs mere: