VRE

Selvom enterokokker (Enterococcus faecalis og Enterococcus faecium) er en naturlig del af tarmfloraen, kan de give infektioner som fx urinvejsinfektion, men også mere alvorlige infektioner som hjerteklapbetændelse og infektion i blodet, infektioner som især forekommer blandt ældre patienter med disponerende faktorer.

Siden 2005 har alle landets klinisk mikrobiologiske afdelinger på frivillig basis kunnet sende deres VRE-isolater til Statens Serum Institut (SSI) til den nationale overvågning. Fra 2015 er alle kliniske VRE-isolater blevet helgenom-sekventeret. Typningsbestemmelser af de kliniske VRE-isolater viser, at det er flere forskellige stammer, der spredes. Der er imidlertid også set spredning af de samme klontyper inden for de enkelte hospitaler samt imellem hospitalerne.

I Danmark ser vi en stigning i forekomsten af vancomycin-resistente enterokokker (VRE). Læs mere i DANMAP-rapporterne.

Årsagen til den øgede forekomst af VRE generelt er ikke kendt, men det er bekymrende, at antallet af VRE stiger, idet der er få behandlingsmuligheder for alvorlige VRE-infektioner. Erfaringerne fra både Danmark og udlandet viser, at det kræver langvarig og intensiveret fokus, herunder screening og isolation af VRE-patienter for at få VRE under kontrol. Dette hænger formentlig sammen med, at miljøsmitte er en væsentlig smittefaktor, samt at VRE kan bæres asymptomatisk i tarmen. Der findes ingen behandling for bærertilstand.

Det er vigtigt, at der lokalt er opmærksomhed på VRE-infektioner, så videre smitte så vidt muligt undgås.

Infektionshygiejniske retningslinjer

Du kan læse om de infektionshygiejniske retningslinjer for VRE i vores udgivelse: Supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren (PDF)

Linezolid-resistente enterokokker (LRE)

Linezolid er et af de få antibiotika, der kan bruges til behandling af alvorlige infektioner med vancomycin-resistente enterokokker (VRE). Linezolid er klassificeret som et kritisk vigtigt antibiotikum af WHO. Desværre kan enterokokker også udvikle resistens overfor linezolid ved længere brug. Mutationer ses da i de kromosomale 23S rRNA gener. Resistens findes også i form af overførbare resistensgener. Der er fire kendte linezolid-resistensgener; cfr, cfr(B), optrA og poxtA. Både i Danmark og internationalt er der observeret linezolid-resistente enterokokker LRE.

På SSI er der en overvågning af linezolid-resistente enterokokker (LRE). Her kan alle landets klinisk mikrobiologiske afdelinger på frivillig basis sende deres LRE-isolater til den nationale overvågning. Isolaterne bliver helgenom sekventeret og der undersøges efterfølgende for de kendte mutationer og gener, der giver linezolid resistens samt sekvenstypebestemmelse.