Husdyr-MRSA (LA-MRSA)

Husdyr-MRSA eller MRSA CC398 er en særlig type MRSA, som primært findes hos grise og som kan overføres mellem dyr og mennesker. Husdyr-MRSA er i dag udbredt i det meste af verden inkl. Danmark.

Der er forskellige typer af husdyr-MRSA. I Europa tilhører de næsten udelukkende typen MRSA CC398 og denne type dominerer også i USA, mens MRSA CC9 dominerer i Asien.
MRSA CC398 kan inddeles i PVL-negative og PVL-positive MRSA. PVL er et enzym, som visse typer af stafylokokker kan producere, og som er associeret med udvikling af bylder. Husdyrstammen er PVL-negative, mens den PVL-positive er en human stamme, der ikke har noget med grise at gøre. Det vil sige, at når vi i Danmark benævner en MRSA som husdyr-MRSA, vil det være af typen MRSA CC398 og PVL-negativ.

I 2005 blev der beskrevet en ny MRSA subtype i både Holland og Frankrig; MRSA CC398, som blev fundet både hos grise, fjerkræ, heste og slagtekalve og hos mennesker, der arbejdede med de smittede dyr. MRSA CC398 har efterfølgende spredt sig til husdyr i store dele af verden.
I Danmark er MRSA CC398 næsten udelukkende fundet i grise. MRSA er desuden fundet i enkelte prøver fra kvæg og heste og udbredelsen overvåges af Fødevarestyrelsen.
Dyrene er kun meget sjældent syge af MRSA-bakterierne.

MRSA CC398 ligner de øvrige typer af MRSA på en række punkter:

  • De fleste smittede bærer bakterien på sig, men er ikke syge
  • MRSA CC398 giver de samme typer infektioner – oftest børnesår og bylder
  • MRSA CC398 giver sjældent anledning til alvorlig sygdom hos ellers raske mennesker
  • MRSA CC398 smitter på de samme måder, dvs. primært gennem tæt og gentagen kontakt med dyr eller andre mennesker, der bærer MRSA CC398
  • Der gælder de samme hygiejneforholdsregler ved indlæggelse på hospital som ved andre typer af MRSA 

I 2011 fandt man yderligere en type MRSA i England samt Danmark, hvor man først antog at de var associeret til kontakt med dyr, herunder køer og får. Denne type indeholder en variant af mecA resistensgenet - det såkaldte mecC gen. Tidligere har man ment, at den stammede fra køer og får, men et nyere studie har vist, at typen er vidt udbredt blandt pindsvin i flere vest- og centraleuropæiske lande her i blandt Danmark. Disse MRSA-bakterier er efterfølgende vist at forekomme i mennesker helt tilbage til et tilfælde af blodforgiftning i 1975. Dansk ledet forskning har påvist, at denne type MRSA har pindsvinet, som naturlig vært, hvorfra det er spredt til andre dyr og mennesker. I Danmark findes omkring 35-70 nye mecC positive MRSA-tilfælde pr. år - svarende til 1-2% af nye MRSA-tilfælde. Disse bakterier synes ikke at være i stigning.

Risikoen for smitte med husdyr-MRSA

Antallet af mennesker med infektioner som følge af husdyr-MRSA steg kraftigt fra 2009-2014, hvorefter det har været stabilt med ca. 1000 nye tilfælde om året. Gennemsnitlig har 85% af de personer, som blev testet positive for husdyr-MRSA, enten direkte (65 %) eller indirekte (20 %) kontakt til husdyr (primært grise), mens ca 15% ingen kontakt har til husdyr svarende til ca. 150 personer om året.

Smittevejen for personer uden kontakt til grise er ofte ukendt. Men de smittede er primært bosat i områder, hvor husdyr-MRSA er fundet hos personer med grisekontakt. MRSA smitter først og fremmest via direkte kontakt med andre mennesker, og smittevejen kan i disse tilfælde være som følge af social kontakt i lokalsamfundet. Det kan imidlertid også være som følge af kontakt med ting i miljøet, der er forurenet med MRSA.

Sundhedssektorerhvervede tilfælde af husdyr-MRSA

Antallet af personer, der er smittet med husdyr-MRSA på plejehjem eller på hospital er meget lavt, men der er en stigende andel af personer, som bliver smittet med husdyr-MRSA uden at de selv har været i kontakt med husdyr, men som har kontakt med sundhedsvæsenet.

Risikoen for smitte fra miljøet

Der er ikke noget, der tyder på, at risikoen for smitte fra et MRSA-positivt miljø er en væsentlig smittekilde i Danmark. Et dansk studie finder at spredning af husdyr-MRSA fra grisebesætninger til omgivelserne kun sker i meget lille grad via ventilationsluften fra staldene. Selv hvis man opholder sig i længere tid uden for en stald, hvor besætningen er smittet med husdyr-MRSA, er risikoen for at blive smittet lav. Man ved, at S. aureus/MRSA kan overleve i længere tid på overflader, og at MRSA findes i gylle, men man har ikke fundet flere tilfælde blandt naboer til svinebesætninger end i baggrundsbefolkningen på landet.

Risikoen for smitte fra kød

Selvom en betydelig del af kød fra svin og specielt udenlandsk fjerkræ er positivt for husdyr-MRSA, vurderes risikoen for smitte via kød at være begrænset.
Det at spise tilberedt kød anses ikke for en naturlig smittevej for MRSA. Risiko for smitte er ved håndteringen af det rå kød, f.eks. ved at få bakterien i et åbent sår eller blive bærer af bakterien (f.eks. ved forurening af næsen).
Håndtering af kød på slagterier og hos slagtere
Udenlandske studier har vist, at slagteriarbejdere med kontakt til levende svin har øget risiko for at blive bærere af MRSA. Derimod har slagteriarbejdere uden kontakt til levende svin kun lille risiko for at bære MRSA. Der er i Danmark ikke foretaget tilsvarende systematiske undersøgelser.

Infektion med husdyr-MRSA

Infektioner med husdyr-MRSA ses primært hos 15-64-årige personer, og forårsager som andre S. aureus-infektioner overvejende infektion i form af hud og bløddelsinfektioner.
Dybe og alvorlige infektioner med husdyr-MRSA er dog beskrevet, her ses infektioner som blodforgiftninger og hjerteklapbetændelse. Læs mere information om MRSA og infektion. 

Hvordan forebygges smitte med husdyr-MRSA?

Er der husdyr-MRSA i grisebesætningen, er der stor risiko for, at man bliver bærer af MRSA. MRSA vil være overalt i støvet, på inventar og på grisene. Personer med hyppig kontakt til MRSA-positive besætninger bliver derfor udsat for MRSA. MRSA spredes normalt primært ved direkte kontakt mellem mennesker og i mindre omfang via forurenede genstande eller via luften, men den høje forekomst af MRSA-forurenet støv i stalde gør, at dette forhold er anderledes.

For helt at undgå at blive smittet med MRSA i stalden vil det kræve lukket heldragt, handsker og filtreret luft (FFP3 masker). Det skønnes derfor at være urealistisk, at personer, der arbejder hele dagen i MRSA-positive svinestalde, kan undgå MRSA-bakterier.

Nyere danske undersøgelser viser, at det er muligt for personer, der opholder sig mindre end 3 timer i en stald, at minimere risikoen for at få MRSA ved at anvende åndedrætsværn (FFP2 eller FFP3 maske)

For personer, der arbejder med grise, gælder det derfor især om at forhindre, at MRSA kommer uden for stalden.

God hygiejne, når man forlader stalden, er meget vigtig for at minimere risikoen for at bringe husdyr-MRSA ud af stalden.

God hygiejne

  • Vask hænderne grundigt med vand og sæbe, tør hænderne i et papirhåndklæde.
  • Såfremt hænderne ikke er synligt forurenede, kan man i stedet desinficere med hånddesinfektionsmiddel (ethanolsprit 70-85% tilsat hudplejemiddel fx glycerol).
  • Før pauser er det en god idé både at vaske hænderne og bagefter desinficere dem.
  • Tag bad ved arbejdsdagens ophør og skift fra arbejdstøj til privattøj
  • Undgå forurening af privattøj.
  • Undgå at bringe ting ud og ind af stalden som fx mobiltelefoner, pc o.l.

Siden 2018 har det været obligatorisk at alle personer, der arbejder med levende grise, skal gennemgå et hygiejnekursus om husdyr-MRSA.

Man kan læse mere detaljeret om hygiejneanbefalinger på BARjordtilbord.