Infektion og behandling af husdyr-MRSA

Infektioner med husdyr-MRSA ses primært hos 15-64-årige personer, og forårsager som andre S. aureus-infektioner overvejende infektion i form af hud og bløddelsinfektioner.
Dybe og alvorlige infektioner med husdyr-MRSA er dog beskrevet, her ses infektioner som blodforgiftninger og hjerteklapbetændelse. Læs mere information om MRSA-infektioner.

Særlige forholdsregler ved indlæggelser

Er man smittet med MRSA og skal indlægges, så vil man - uanset årsagen til indlæggelsen - komme på en enestue, og personalet vil anvende handsker og kitler for at forhindre, at smitten spredes til andre patienter.

Hygiejneretningslinjer for sundhedspersoner, ansatte i plejesektor m.fl.

Personale i sundhedsvæsenet, der arbejder fx på hospitaler, i hjemmeplejen og i plejeboliger skal følge særlige hygiejneretningslinjer. Klik her for en oversigt med links til infektionshygiejniske retningslinjer.

MRSA-positivt sundhedspersonale, der har patientkontakt, skal informere sin arbejdsgiver og gennemgå en bærerbehandling for at undgå smittespredning til patienter – se sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning.

Rask bærer

At være smittet med MRSA eller husdyr-MRSA er ikke ensbetydende med at man bliver syg. Størstedelen af MRSA-smittede er raske bærere. Rask bærer betyder, at man har bakterien i fx næsen eller på huden men uden at have tegn på sygdom.

Risikoen for at blive bærer af MRSA afhænger af en lang række faktorer, herunder mængden af bakterier der overføres, hvor længe samt hvor hyppigt man udsættes for bakterien (fx når man bor i samme husstand) og ikke mindst af personens modtagelighed for MRSA. Den individuelle modtagelighed er afhængig af en række risikofaktorer som tilstedeværelsen af sår, hudforandringer som eksem, skægvækst, tobaksrygning, blodsukkerniveau, immunologiske forhold samt sammensætningen af den eksisterende bakterielle flora (mikrobiomet) i næse-svælget.

Risikoen for at blive bærer ved at blive udsat for MRSA en enkelt gang er meget lille, eftersom bakterien ofte forsvinder spontant, såfremt man ellers er rask og ikke har sår eller hudforandringer som fx eksem.

Man kan sprede MRSA-bakterien til andre og miljøet, både hvis man har en infektion, og hvis man er rask bærer. Overførsel via hænderne er den hyppigste smittemåde, og håndvask er derfor den vigtigste måde at forhindre spredning.

Behandling af raske bærere

Raske bærere anbefales at blive behandlet dels for at undgå at sprede MRSA til andre dels for at undgå, at en bærer senere selv udvikler infektion.

Det anbefales, at hele husstanden behandles for bærertilstand. Det skyldes, at der hyppigt ses spredning af MRSA inden for husstanden, og at en enkelt prøve uden fund af MRSA ikke med sikkerhed kan udelukke, at et familiemedlem er positiv. Ved at behandle alle i husstanden samtidigt undgår man, at personerne smitter hinanden på skift. Det anbefales at kontrollere efter behandling.

Personer, der dagligt udsættes for smitte, som fx ansatte i svineproduktionen skal normalt ikke i behandling for at fjerne MRSA, da de vil blive smittet igen og igen, og derfor ville skulle behandles igen og igen. Sådan gentagen behandling vil med stor sandsynlighed medføre, at MRSA-bakterien bliver resistent over for det aktive stof i næsesalven. Husstandsmedlemmer, der ikke selv kommer i stalden, kan derimod godt behandles og blive MRSA-fri fordi risikoen for smitte primært sker i staldmiljøet, mens risikoen udenfor stalden er meget lille.

Bærer-behandlingen varer 5 dage (kan i visse tilfælde forlænges) og omfatter:

• Antibiotikasalve (mupirocin (sælges under navnet Bactroban)) i begge næsebor 2 x dagligt, men kan tilpasses individuelle forhold. Hver person anvender sin egen tube
• Daglig helkropsvask inklusiv hårvask med klorhexidinsæbe 4 %
• Herudover anbefales dagligt skift af undertøj, brug af eget håndklæde, rengøring og vask af sengetøj på 2. dagen og på sidste behandlingsdag.

OBS: Man kan ikke fjerne bærertilstand, så længe der er egentlig infektion. Man skal derfor færdigbehandles for infektionen, før behandling af bærertilstand kan påbegyndes (det samme gælder for alle personer i husstanden).

Hvordan forebygges smitte med husdyr-MRSA?

Er der husdyr-MRSA i grisebesætningen, er der stor risiko for, at man bliver bærer af MRSA. MRSA vil være overalt i støvet, på inventar og på grisene. Personer med hyppig kontakt til MRSA-positive besætninger bliver derfor udsat for MRSA.

For helt at undgå at blive smittet med MRSA i stalden vil det kræve lukket heldragt, handsker og filtreret luft (FFP3 masker). Det skønnes derfor at være urealistisk, at personer, der arbejder hele dagen i MRSA-positive svinestalde, kan undgå MRSA-bakterier.

Danske undersøgelser viser, at det er muligt for personer, der opholder sig mindre end 3 timer i en stald, at minimere risikoen for at få MRSA ved at anvende åndedrætsværn (FFP2 eller FFP3 maske).

For personer, der arbejder med grise, gælder det derfor især om at forhindre, at MRSA kommer uden for stalden.

God hygiejne, når man forlader stalden, er meget vigtig for at minimere risikoen for at bringe husdyr-MRSA ud af stalden. Læs mere her om hygiejnekurset.

God hygiejne:

• Vask hænderne grundigt med vand og sæbe, tør hænderne i et papirhåndklæde
• Såfremt hænderne ikke er synligt forurenede, kan man i stedet desinficere med hånddesinfektionsmiddel (ethanolsprit 70-85% tilsat hudplejemiddel fx glycerol)
• Før pauser er det en god idé både at vaske hænderne og bagefter desinficere dem
• Tag bad ved arbejdsdagens ophør og skift fra arbejdstøj til privattøj
• Undgå forurening af privattøj
• Undgå at bringe ting ud og ind af stalden som fx mobiltelefoner, pc o.l.

Siden 2018 har det været obligatorisk at alle personer, der arbejder med levende grise, skal gennemgå et hygiejnekursus om husdyr-MRSA.

Læs mere detaljeret om hygiejneanbefalinger på BARjordtilbord.

Læs mere:

• Stafylok-rapporterne
• MRSA - overvågning
• Information om MRSA
• Sygdomsbeskrivelse af MRSA
• Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA - Sundhedsstyrelsen