Clostridium difficile

Clostridium (Clostrioides) difficile er en hyppig hospitalserhvervet infektion, som ofte udløses af forudgående antibiotisk behandling eller anden medicinsk behandling, som fx kemoterapi eller proton pumpe hæmmere.

Mange forskellige resistensprofiler er observeret hos C. difficile, inkl. multiresistente typer. Kombineret med Gram positive og sporedannende egenskaber kan medicinsk behandling som påvirker den kommensale tarmflora føre til en opblomstring af C. difficile og efterfølgende ekspression af toksinerne TcdA, TcdB og CdtAB. Sygdomsbilledet går fra mild til alvorlig diarré/mavekramper og i mere sjældne tilfælde pseudomembranøs colitis, toksisk megacolon og tarm-perforering. C. difficile infektioner (CDI) er forbundet med en betydelig overdødelighed, hvor ældre og svækkede patienter er mest udsatte.

Den sporedannende dvaletilstand tillader C. difficile at overleve mange forskellige miljøpåvirkninger og modstå flere forskellige desinfektionsmidler, som tilsammen menes at bidrage til den store udbredelse i sygehusmiljøer. Derfor anbefales vask med vand og sæbe, der fjerner bakterier/sporer eller klorholdige desinfektionsmidler, som kan dræbe både sporer og bakterier.

Anvendelse af forskellige antibiotika har i gennem årene været forbundet med forhøjet risiko for CDI og forbruget anses som en væsentlig årsag til fremdriften af specifikke kloner med tilhørende resistensmekanismer. Dvs. i 1970’erne var CDI ofte forbundet med clindamycin, i 1980’erne og 1990’erne med cephalosporiner og i 00’erne med fluorquinoloner. Efterfølgende har øget opmærksomhed og antibiotika-stewardship delvist reduceret denne sammenhæng. Fluorquinolon-resistente kloner kan - de seneste 10-15 år - hovedsageligt tilskrives typen 027, som uden sammenligning har bidraget til de fleste hospitalsudbrud i den vestlige verden, og denne klon er ofte også resistent overfor et eller flere af stofferne ciprofloxacin, cephalosporiner, rifampicin, tetracyclin og erythromycin.

Blandt andre typer end 027 er resistensmønstret meget varierende og tæller både fuldt følsomme og multiresistente typer. Eksempler på andre multiresistente typer inkluderer TRST type (PCR ribotype) 001(001), 014(053), 017(017), 046(046) og 070(078).

Mild til moderat CDI behandles ofte med metronidazol, mens mere alvorlige og recidiverende infektioner behandles med vancomycin, eller fidaxomicin, som især er effektiv mod recidiverende tilfælde, men mindre hyppigt anvendt pga. høj pris. Derudover er mange fæces-transplantationsstudier i gang, som har vist sig lovende og effektive i behandling af især recidiverende tilfælde.

På SSI udføres national overvågning hvor C. difficile isolater identificeres på typeniveau, hvilket vil sige TRST (Tandem Repeat Sequence Typing), MLST (Multi Locus Sequence Typing), whole genome MLST (wgMLST) og single nucleotide polymorphism (SNP). Den internationalt mest udbredte typningsmetode er PCR-ribotypning, som dog ikke udføres på SSI, men en oversættelsestabel mellem PCR ribotypning og TRST kan ses i SSIs overvågning.

For en generel beskrivelse af den nationale overvågning på SSI, herunder udvælgelse af isolater som sendes fra de regionale KMA’er til SSI, henvises til siden om overvågning af Clostridium difficile.

På baggrund af den store udbredelse, mange sygehusudbrud, mere alvorligt sygdomsforløb og multiresistente egenskaber overvåges 027 mere intensivt og særskilt på siden om CD 027 overvågning, hvor de regionale tal præsenteres per mdr. og kvartal.

Pga. af en målrettet indsats, i både Danmark og udlandet de seneste 10 år, er forekomsten af 027 mange steder reduceret. Men samtidig er flere andre typer observeret i forhøjet antal. Derfor overvåges dette segment som hyppigheden af øvrige højprævalente typer, og præsenteres på region- og landsplan på siden: Overvågning af øvrige CD typer

På SSI overvåges resistensen ikke rutinemæssigt, men stikprøver har vist samme sammenhæng som beskrevet ovenfor fra internationale studier. Fra begyndelse af 2018 bliver alle indkomne C. difficile-prøver (ca. 1500 per år) analyseret med fuldgenom-sekvensering og derfor er et større projekt i gang med at udvikle og validere resistensanalyser baseret på WGS-data. Når dette projekt er afsluttet, vil disse resistensdata også indgå i den nationale rutineovervågning.


Søren Persson

Kontakt

Søren Persson, Seniorforsker, Bakterier, parasitter og svampe / Fødevarebårne Infektioner
T. 32683648 @. spn@ssi.dk Se profil