Resistens ved invasive Haemophilus influenzae infektioner

Invasive infektioner med Haemophilus influenzae

Haemophilus influenzae hører til den normale bakterieflora i luftvejene, men kan især hos meget små børn forårsage alvorlig infektion i strubelåget og hos både børn og ældre forårsage lungebetændelse og invasive infektioner som blodforgiftning og meningitis. H. influenzae findes i fem kapselbærende serotyper, benævnt a til e, samt i typer uden kapsler (non-kapsulære). Type b er forbundet med mest alvorlig sygdom og hører derfor til børnevaccinationsprogrammet.

Tilfælde med invasive infektioner med typen Hib er anmeldepligtige og bakterie-isolater fra disse infektioner skal sendes til SSI til typebestemmelse. SSI modtager derudover også isolater af andre typer, der sendes på frivillig basis. 

Overvågning af de invasive infektioner viser at der årligt forekommer omkring 120 alvorlige tilfælde med H. influenzae i Danmark. Blodforgiftning udgør omkring 90 % af alle tilfældene. Grundet indførslen af Hib børnevaccinen skyldes ca. 75 % af tilfældene i dag de non-kapsulære typer.   

Vaccination mod Haemophilus influenzae serotype b (Hib)

Vaccination mod H. influenzae type b (Hib) blev indført i 1993. Først som en selvstændig vaccine, men siden 2002 som en del af kombinationsvaccinen med difteri, stivkrampe, kighoste og polio, (Di-Te-Ki-Po-Hib). Den gives ved 3, 5 og 12 måneders alderen. Før vaccinationen mod Hib blev indført, sås der årligt omkring 60-80 tilfælde af Hib meningitis blandt små børn under 5 år. Dette tal er siden introduktion af vaccinen faldet til mellem nul og to tilfælde årligt. 

Vaccinen beskytter ikke mod de andre typer af H. influenzae, men kun 2-6 % ses blandt små børn under 5 år, mens de fleste tilfælde af invasive infektioner med H. influenzae ses blandt ældre i alderen 60 og opefter (>60%).  

Antibiotikaresistens i invasive Haemophilus influenzae

Traditionelt er tilstedeværelse af antibiotikaresistens ikke blevet undersøgt i de i overvågningen modtagne H. influenzae isolater, da formålet med overvågningen har været at følge udviklingen i spredningen af de forskellige typer. Resistensforekomsten til DANMAP rapporten for 2017 blev derfor estimeret ud fra laboratoriedata i Den Danske Mikrobiologidatabase, MiBa. Der blev fundet en gennemsnitlig fuld følsomhed for ampicillin på 82% og for cefuroxim på 84%.

For H. influenzae er det især relevant at vurdere følsomheden for antibiotikaklasserne penicilliner og cephalosporiner. Resistens overfor penicilliner kan skyldes ß-lactamaser, og mutationer i proteinet PBP3 kan forårsage resistens overfor både pencilliner og cephalosporiner.