Resistens i Mycoplasma genitalium

Mycoplasma genitalium infektioner

Mycoplasma genitalium (M. genitalium) er en relativt nyligt erkendt årsag til seksuelt overførbare infektioner. Den blev første gang dyrket i 1980, men da dyrkning er ekstremt vanskelig, er viden om infektionen opnået ved at påvise den med nukleinsyre amplifikations teknikker (NAT) som fx PCR. 
Symptomerne på en M. genitalium infektion kan ikke skelnes fra dem, man ser ved klamydia: svie og smerte ved vandladning, udflåd fra urinrør og skede, plet- og kontaktblødning, samt mavesmerter som tegn på underlivsbetændelse. Der er en del undersøgelser, der tyder på, at M. genitalium infektion kan føre til aflukning af æggelederne med infertilitet til følge. M. genitalium kan påvises i podninger fra anus, især hos mænd der har sex med mænd (MSM), men påvisning er ikke overbevisende associeret med symptomer. 

M. genitalium infektion er næsten lige så hyppig som klamydia – omkring 2-4% hos yngre raske personer, og forekomsten øges markant med antallet af seksuelle partnere. 
Symptomatiske infektioner med M. genitalium behandles med azithromycin som første valg af antibiotikum, men omkring 50% af alle påviste infektioner i Danmark er forårsaget af M. genitalium stammer, der er resistente mod makrolid antibiotika. Derfor udføres molekylær påvisning af makrolid resistens rutinemæssigt for alle positive prøver. Hvis makrolid resistens påvises, er moxifloxacin det eneste aktive antibiotikum, som er registreret til brug i Danmark. Imidlertid er der, specielt i Asien og Australien, tiltagende problemer med resistens også overfor fluoroquinoloner (herunder moxifloxacin) og disse infektioner er meget svære at behandle, da der ikke er andre registrerede antibiotika som er effektive. 

Forskning i M. genitalium og resistens på Statens Serum Institut

Forskning omkring M. genitalium på SSI har siden bakteriens opdagelse bidraget betydeligt til forståelse af infektionens epidemiologi, sygdomsassociationer, behandling og komplikationer.

Forskere fra SSI var de første i verden til at publicere en PCR metode til påvisning af bakterien og til at vise en sammenhæng med urethrit (læs mere i sygdomsleksikon) hos mænd, og man var også først med at udvikle en metode til at dyrke bakterien ved hjælp af cellekultur. Denne metode er endnu kun etableret i ganske få laboratorier i verden, og SSI har derfor den største tilgængelige samling af M. genitalium isolater. Muligheden for at dyrke bakterien har været afgørende for at resistensmekanismerne for makrolider og senere fluoroquinoloner har kunnet identificeres.

Den aktuelle forskning på SSI er fokuseret på afprøvning af eksisterende og nye antibiotika, alene og i kombinationer, for at kunne identificere mulige behandlings metoder for de multiresistente stammer der i stigende grad giver problemer i store dele af verden. Med de unikke muligheder for dyrkning af M. genitalium modtager vi prøver fra patienter med PCR påvist infektion og behandlingssvigt fra det meste af verden med henblik på at sammenholde fænotypisk resistens med genetiske markører for resistens, således at molekylær resistenspåvisning kan udvikles.
Vi arbejder også på at udvikle en specifik test til påvisning af antistoffer mod M. genitalium. Det vil være et vigtigt redskab til seroepidemiologiske studier af infektionen, særligt i forbindelse med infertilitet, hvor den aktive infektion må formodes at være overstået.
Imidlertid er M. genitalium meget nært beslægtet med luftvejsbakterien Mycoplasma pneumoniae som stort set alle voksne har været eksponeret for, så krydsreagerende antistoffer er et stort problem. Vi har dog identificeret et lovende antigen som er under afprøvning.

Vi udfører desuden kontraktforskning i form af afprøvning af diagnostiske metoder og nye antibiotika.