Behandling af MRSA

Behandlingen af MRSA-infektioner afhænger af typen af infektion, og om det er en alvorlig infektion. Ved overfladiske hudinfektioner kan vand og sæbe være tilstrækkeligt. Ved mere alvorlige infektioner er special antibiotika og/eller kirurgisk behandling nødvendigt.

Behandling af MRSA-infektioner

Betændelse i overfladiske rifter og hudlæsioner udgør de hyppigste MRSA infektioner, og her er vask med vand og sæbe den vigtigste behandling. Ved andre alvorligere infektioner skal man søge læge for en vurdering af, om man skal i antibiotisk behandling. Valg af evt. antibiotikabehandling baseres på laboratoriesvar for bakteriestammen. Bylder behandles først og fremmest kirurgisk. 

Behandling af raske bærere

Raske bærere kan behandles og derved blive MRSA-fri. MRSA bærere anbefales  at blive behandlet (se Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af MRSA infektioner), dels for at undgå at sprede MRSA til andre, dels for at undgå, at en bærer senere selv udvikler infektion.

Det anbefales, at hele husstanden behandles for bærertilstand, uanset om de er undersøgt eller undersøgelsens resultat. Det skyldes, at der hyppigt ses spredning af MRSA inden for husstanden, og at en enkelt prøve uden fund af MRSA ikke med sikkerhed kan udelukke, at et familiemedlem er positiv. Ved at behandle alle i husstanden samtidigt undgår man, at personerne smitter hinanden på skift. Det anbefales, at alle kontrolleres efter behandling.

Behandlingen varer 5 dage (kan i visse tilfælde forlænges) og omfatter:

  • Antibiotikasalve (mupirocin (sælges under navnet Bactroban) i begge næsebor 3 x dagligt
  • Daglig helkropsvask inklusiv hårvask med klorhexidinsæbe 4 %

Herudover anbefales skift af undertøj dagligt, brug af eget håndklæde, rengøring og vask af sengetøj på 2. dagen og på sidste behandlingsdag.

Man kan ikke fjerne bærertilstand, så længe der er egentlig infektion. Man skal derfor færdigbehandles for infektioner, før behandling af bærertilstand kan påbegyndes (det samme gælder for andre personer i husstanden). 

Personer, der dagligt udsættes for smitte, som fx ansatte i svineproduktionen skal normalt ikke i behandling for at fjerne MRSA, da de vil blive smittet igen og igen, og derfor ville skulle behandles igen og igen. Sådan gentagen behandling vil med stor sandsynlighed medføre, at MRSA bakterien bliver resistent over for det aktive stof i næsesalven.

Husstandsmedlemmer, der ikke selv kommer i stalden, kan derimod godt behandles og blive MRSA-fri.