Hvem bliver smittet med MRSA?

Man kan sprede MRSA bakterien til andre og miljøet, både hvis man har en infektion, og hvis man er rask bærer uden symptomer.  Overførsel via hænderne er den hyppigste smittemåde – og hyppig håndvask er derfor den vigtigste måde at forhindre at sprede MRSA, hvis man er MRSA-positiv.

De fleste personer, der smittes med MRSA, er såkaldte raske bærere, dvs. at de har bakterien på sig, typisk i næsen og på huden, men mærker ikke noget til den og har ikke tegn på infektioner.

MRSA overføres først og fremmest ved direkte kontakt med andre mennesker eller dyr ved husdyr-MRSA. Desuden kan man også blive smittet ved at røre ting eller støv, der er forurenet med MRSA. Det er dog langt fra hver gang man udsættes for MRSA, at man bliver bærer af bakterien, og for de fleste vil det kræve, at man er i tæt, gentagen kontakt med en anden person (eller dyr), der er positiv for MRSA.

Risikoen for at blive bærer af MRSA afhænger af en lang række faktorer, herunder mængden af bakterier, der overføres, hvor længe samt hvor hyppigt, man udsættes og ikke mindst af personens modtagelighed for MRSA.

Den individuelle modtagelighed er afhængig af en række risikofaktorer som tilstedeværelsen af sår, hudforandringer som fx eksem, skægvækst, tobaksrygning, blodsukkerniveau, immunologiske forhold samt sammensætningen af den eksisterende bakterielle flora (mikrobiomet) i næse-svælget.

Hvor længe er man smittet?

Man kan have MRSA på sig fra få øjeblikke (”forurenet”) til mange måneder/år. De fleste raske mennesker vil ”tabe” MRSA bakterien af sig selv med tiden, men da det kan vare lang tid, og man i den tid risikerer at smitte andre, anbefales det, at MRSA bakterien fjernes ved at man bliver behandlet for bærertilstand