Baggrund for DANMAP
DANMAP blev etableret i 1995, fordi der på daværende tidspunkt manglede viden om risikoen for mennesker, der indtog fødevarer med bakterier, der var resistente overfor vækstfremmende antibiotika.
I slutningen af 1980'erne fandt man vancomycin resistente enterokokker (VRE) i kliniske prøver fra patienter på både engelske og franske sygehuse. Vancomycin er et antibiotikum, der hidtil havde været effektivt mod de relativt sjældne infektioner med resistente enterokokker og stafylokokker. Da der ikke var oplagt sammenhæng med det relativt lave forbrug af vancomycin på sygehusene, fik man mistanke til landbrugets anvendelse af antibiotika som vækstfremmere, dvs. antibiotika tilsat foderet for at få produktionsdyr til at vokse hurtigere. En af disse vækstfremmere var avoparcin, et antibiotikum af samme familie som vancomycin, hvilket gav betydelig risiko for krydsresistens, dvs. hvis en bakterie blev resistent over for avoparcin, blev den også resistent over for vancomycin.
Det danske landbrug anvendte i begyndelsen af 1990'erne omkring 10-20 ton avoparcin om året. Til sammenligning blev der brugt omkring 35 ton antibiotika årligt til behandling af mennesker, heraf omkring 25 kg vancomycin.
En række danske undersøgelser påviste VRE hos næsten alle kyllinger og svin, der fik avoparcin i foderet, og bakterierne kunne dyrkes fra kød fra disse dyr, der lå til salg i supermarkederne. I maj 1995 indførte den danske landbrugsminister et forbud mod brug af avoparcin til danske dyr og forbuddet blev indført i resten af EU i 1997.
På daværende tidspunkt var der ingen systematisk overvågning af resistens over for vækstfremmende antibiotika hos bakterier fra produktionsdyr eller mennesker. Viden om risikoen for mennesker, der indtog fødevarer med disse bakterier var også begrænset, hvorfor DANMAP blev oprettet i 1995.
Sidenhen er mange nye resistensproblemer opstået, og DANMAP har været med til at påpege forekomsten af disse. Dette gælder både MRSA (methicillinresistente stafylokokker), herunder husdyr-MRSA, ESBL-producerende bakterier (Extended Spectrum Beta-Lactamase) og de seneste år også CPO (Carbapenemase-producerende organismer).
Derudover er indberetningen vedrørende antibiotikaforbruget til både mennesker og dyr blevet langt mere detaljeret, hvilket også afspejles i rapportens analyser og resultater.