Behandling med antibiotika

Forskellige antibiotika virker på forskellige bakteriearter, og intet antibiotikum virker på alle bakterier. Der er også forskel på, hvilke organsystemer de enkelte antibiotika virker på: nogle virker på hele kroppen, mens andre kun virker på et afgrænset område.

Uanset om infektionen skyldes bakterier eller virus, vil kroppen i mange tilfælde helbrede sig selv uden behandling med antibiotika. Kroppens immunforsvar bekæmper bakterier ved at genkende dem som fremmede celler, fx ved at antistoffer binder sig til dem eller ved at såkaldte komplement-proteiner hæfter sig til bakteriernes overflade, hvorefter de kan opspores og destrueres af immunceller.

I nogle tilfælde vil lægen dog alligevel anbefale behandling med antibiotika; det vil ofte være for at undgå at infektionen udvikler sig mere alvorligt, men det kan også være, at lægen skønner at en antibiotikabehandling vil lindre symptomerne eller varighed af infektionen i væsentligt omfang. Behovet for antibiotika vurderes af en læge ud fra forskellige parametre. Hvis der er overskydende antibiotika tilbage efter en behandling, skal det afleveres til nærmeste apotek, hvor det destrueres forsvarligt. 

Symptomer som kan indikere et behov for antibiotika er sværhedsgraden af patientens gener samt om disse er tiltagende. Det kan være at patienten fortæller om smerter eller tiltagende rødme og hævelse af et inficeret område eller at patienten klager over at føle sig almen sløj, har feber eller virker tiltagende uklar. Det kan også være at patienten har bemærket tiltagende mængder slim i en produktiv hoste, pus fra et sår eller en uklar og lugtende urin.

Lægen kan også have kendskab til kroniske sygdomme hos patienten, der kan blusse op og forværres. Diagnostisk kan lægen støttes af blodprøver, der undersøger infektionstallene og af mikrobiologiske dyrkninger fra det pågældende område.

Varighed af sygdom

Sygdom sætter ofte vores tålmodighed på prøve. Vi ønsker af gode grunde at blive raske så hurtigt som muligt. Ved typiske vintersygdomme, som fx hoste og bihulebetændelse, kan der gå mere end to uger, før man er helt rask. Men sagen er, at infektioner – uanset om de skyldes virus eller bakterier – tager tid at komme sig over. 

Når antibiotika er det rigtige valg

Når lægen har besluttet sig for at det vil gavne patienten at påbegynde en antibiotisk behandling, er det vigtigt at læge og patient får en klar forståelse af hvordan antibiotika skal tages, herunder i hvilke doseringer og over hvor mange dage.

Nogle gange kan lægen have skønnet at tilstanden ikke kræver antibiotika lige nu, men at der er en lille risiko for at sygdommen udvikler sig til det værre. I så fald vil lægen udstede en ”vent-og-se”-recept, med instruks om at såfremt sygdommen ikke går i ro men forværres, må patienten påbegynde behandlingen. Dette kan fx være tilfældet op til en weekend, hvor lægen ikke har mulighed for at følge op på patienten og begge parter derfor er trygge ved at have antibiotika i ”baghånden”.