Smal- og bredspektret antibiotika
Antibiotika inddeles ofte i 2 overordnede grupper, de smalspektrede og de bredspektrede antibiotika.
Antibiotika kan inddeles efter, hvilke bakteriearter de er virksomme mod. Hvis de er målrettet mod én bestemt eller tæt beslægtede bakterier, kaldes de for smalspektrede. Angriber de mange forskellige bakteriearter, kaldes de for bredspektrede. Fra smal- til bredspektret er der dog en flydende overgang, og man kan derfor opleve at et relativt bredspektret antibiotikum i en klinisk situation vil udgøre det mest smalspektrede valg.
Også i overvågning af antibiotikaforbruget opdeler man i smal- og bredspektrede antibiotika. Her inddeles de efter risikoen for udvikling af antibiotikaresistens i forbindelse med deres anvendelse.
For mange antibiotika er der overensstemmelse mellem de to definitioner, men i enkelte tilfælde er de ikke ens kategoriseret og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om der refereres til et antibiotikum i forbindelse med dets kliniske anvendelse eller i relation til overvågning.
Smalspektrede
Grundlæggende gælder det, at de smalspektrede antibiotika bruges mest i almen praksis, hvor der ofte er tale om en lokal eller velafgrænset infektion, fx en luftvejs- eller en blærebetændelse. Disse infektioner forårsages ofte af velkendte bakteriearter, hvorfor det er nemt at vælge den hertil hørende mest smalspektrede behandling.
Bredspektrede
De bredspektrede antibiotika bruges især på sygehusene til behandling af akutte og livstruende infektioner. Her er hurtig behandling ofte altafgørende, og den bredspektrede behandling vælges, fordi det på indlæggelsestidspunktet ikke vides, hvilken bakterie patienten er blevet syg af. Når resultater fra de mikrobiologiske undersøgelser foreligger, kan lægen tilpasse behandlingen og vælge et mere smalspektret antibiotikum.
Antibiotic Stewardship
Eftersom smalspektrede antibiotika rammer få, udvalgte bakteriearter, er der mindre risiko for resistensudvikling ved brug af disse. Det er derfor vigtigt, at behandlingen justeres og målrettes, ligeså snart man ved, hvilken bakterie der forårsager infektionen. Dette gælder uanset hvor antibiotika bliver brugt, men især på sygehusene kan det første valg have været bredspektret. At arbejde henimod et så hensigtsmæssigt og smalspektret forbrug som muligt kalder man antibiotic stewardship.