Typer af antibiotika
Antibiotika inddeles i ni overordnede grupper efter deres kemiske opbygning og virkningsmekanisme.
Den mest anvendte gruppe i Danmark er penicillinerne, der underopdeles i fire grupper. Andre antibiotika-grupper er makrolider, som især bruges ved penicillinallergi eller tetracycliner, der især bruges mod akne og mod nogle af de seksuelt overførte sygdomme.
Effekten er afhængig af lægemidlets biotilgængelighed, altså hvor godt optages det af kroppen, hvor godt fordeles det, opnår det tilstrækkelig koncentration i det af infektionen angrebne organ, men også af nedbrydning og udskillelse. Dette omtales som lægemidlets pharmakodynamik og -kinetik.
For mange infektioner vil der foreligge anbefalinger om valg af antibiotikum ud fra kliniske retningslinjer, der baserer sig på ovenstående. For de fleste almindeligt forekommende infektioner vil valg af behandlingen desuden ofte være et rutinevalg, der baserer sig på lægens erfaring med brugen af den enkelte antibiotikatype i den konkrete kliniske infektion.
Antibiotika kan inddeles i klasser efter deres kemiske struktur. De mest brugte antibiotikaklasser i verden er betalaktam-antibiotika. Betalaktam-ringen udgør en kernestruktur i antibiotikummet, som omfatter penicillinerne, cefalosporinerne og carbapenemerne. Sidstnævnte er meget potente antibiotika, der især bruges til at behandle livstruende infektioner. Hvor penicillinerne er de mest brugte antibiotika i Danmark og i Norden/Nordeuropa er cefalosporinerne blandt de mest brugte antibiotika i resten af verden.
Antibiotika kan også opdeles efter deres virkningsmekanisme, altså hvor og hvordan de angriber bakteriecellen, fx på cellevæggen eller på en af de indre strukturer som fx bakteriens proteinsyntese. Endelig findes der en ældre opdeling i antibiotika som henholdsvis bakteriedræbende eller -hæmmende.
Anatomisk terapeutisk kemisk (ATC) klassifikation
ATC-systemet er et internationalt system til gruppering af lægemidler, der bruges med henblik på at kunne monitorere og overvåge deres brug og anvendelse. I DANMAP-overvågningsprogrammet bruges det til at klassificere forbruget af antibiotika i større eller mindre grupper, så man systematisk kan overvåge forbruget og sammenligne med andre lande. Lægemidlerne inddeles i grupper efter, hvilke organsystemer de påvirker og efter deres behandlingsmæssige og kemiske egenskaber.
Klassifikationssystemet styres af WHO’s Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology. ATC-klassifikationen inddeler lægemidlerne i 5 forskellige niveauer:
Første niveau – Bogstavkode for den anatomiske gruppe.
Andet niveau – Talkode (2 ciffer) for terapeutisk hovedgruppe.
Tredje niveau – Bogstavkode for terapeutisk/farmakologisk undergruppe.
Fjerde niveau – Bogstavkode for kemisk/terapeutisk/farmakologisk undergruppe.
Femte niveau – Talkode (2 ciffer) for kemisk substans.